Reklamationsretten på et ASKO Vølund produkt er 2 år og dækker fabrikations- og materialefejl opstået ved normalt brug af produktet. Er produktet ældre end 2 år eller tilkaldes der en servicetekniker uden, at der kan påvises fejl på produktet, skal du være opmærksom på at du selv skal betale for servicebesøget.
Du kan se vores reklamation og servicebestemmelser nedenfor.
Inden du reklamerer kan det være en god idé lige, at kigge i brugermanualen en ekstra gang for at kontrollere om du har betjent maskinen rigtigt, eller om der som beskrevet i afsnittet omkring fejlfinding, er tale om en fejl man enkelt selv kan afhjælpe.
Mangler du din brugermanual, så kan den findes i vores brugermanual bibliotek
>> Klik her for download af brugermanuel
Når du reklamerer skal du blandt andet oplyse følgende:
- Forbruger information (navn, adresse og telefonnummer)
- Produkt information (modelnavn, serienummer og købsdato)
- Forhandler information (butiksnavn og adresse)
- Fejlinformation (hvad reklameres der over?)
Elektronisk reklamation: Elektronisk reklamationsblanket, som automatisk sendes til vores service call-center.
(Under Kunde nr. skal man registrere sit telefonnummer).
Telefon: Ring til vores hovednummer på tlf. 43 59 99 00, og tryk 4 for service call-center.
Hvordan håndterer vi herefter reklamationen:
- Vi registrerer de modtagne persondata, forhandler-, produkt- og fejlinformation
- Vi søger så vidt det er muligt, at afhjælpe reklamationen over telefonen, idet mange henvendelser ofte er mindre justeringer som man selv kan afhjælpe ud fra fra den information der findes i vores brugermanualer eller fra vores rådgivning og vejledning i øvrigt. Det kan i sidste ende spare dig for ulejligheden ved f.eks. at tage fri fra arbejde på grund af et servicebesøg.
- Hvis reklamationer kræver et servicebesøg, sender vi en ”serviceordre” videre til et af vores tilknyttede serviceværksteder.
- Du kontaktes derefter af værkstedet for at aftale tidspunkt for et servicebesøg.
- I løbet af sagen og ved afslutning registrerer værkstedet alle informationer direkte i vores system, så vi kan følge alle igangværende og tidligere sager.