Søg:

Vask hurtigt, varmt og miljørigtigt


2009-10-21
Den nye vaskemaskine fra ASKO Vølund klarer bunkerne i vasketøjskurven i lyntempo og gør samtidig noget godt for dit energiforbrug. Maskinen kan sluttes til det varme vand og er en gevinst for både din tidsplan, pengepung og for miljøet.
W6863w Eco er den første af sin art på det danske marked. Den sparer både vasketid og energi og er dermed en gevinst for både din travle hverdag, din pengepung og for miljøet som helhed. Maskinen har hentet sin teknologi fra det professionelle marked, hvor der længe er blevet udviklet nye metoder for at opnå tids- og energibesparelser – og nu er den teknologi ført videre til den almindelige forbruger.

Maskinen er født med en ekstra indløbsventil, som betyder, at den kan sluttes til det varme vand i bryggerset eller i badeværelset. Varmvandstilførslen indebærer, at maskinen ikke selv skal bruge energi og tid på at varme vandet op til den rigtige temperatur.

Energimæssigt sparer man i gennemsnit ca. 50 pct. på energiforbruget, men den reelle besparelse er faktisk endnu højere, da en normal husholdning ved en typisk programfordeling vasker flere 40 0C vaske end 60 og 90 0C vaske, hvilket betyder at jo flere 40 0C vaske, jo større besparelse. Tidsmæssigt kan man spare helt op til 24 minutter på et programforløb. W6863w bruger kun 1 time og 42 minutter på en almindelig 40 graders vask, hvor mange andre maskiner bruger mere end to timer på samme program.

I kroner og øre svarer det til en gennemsnitlig årlig besparelse på ca. 480 kr. på elforbruget og besparelsen er endnu større jo flere 40 graders programmer, man kører. Samtidig kan du tilføje endnu en miljøvenlig husholdningsmaskine på listen derhjemme, som er medvirkende til at nedsætte CO² belastningen.

W6863w Eco har samme robuste industrikonstruktion og benytter samme sikre teknologi, som ASKO Vølunds øvrige vaskemaskiner og har i alt 13 programmer, som løser de daglige vaskeudfordringer. Dertil kommer otte tilvalgsprogrammer som f.eks. allergivenligt superskyl, regulerbar centrifugeringshastighed, anti-krøl og timer-indstillet start/slut.

For yderligere information vedr. W6863w Eco eller andre af ASKO Vølunds produkter kontakt:

Produkt- og marketingchef Martin Bang-Hansen, ASKO Vølund
Tlf.: 43 59 99 13
E-mail: meh@asko.dk

Anne Thomsen, PR-konsulent, CC Public Relations
Tlf.: 70 20 15 56
E-mail: at@ccpublicrelations.dk


Download DOCX »