Søg:
 

Emfang / Emhætte - tips og råd

Føst skal du stille dig selv et par spørgsmål om dine behov og vaner.

Når man i dag skal opføre nye køkkener er det i dag lovpligtigt at installere en emhætte, emfang eller en anden udsugning i køkkenet. Men hvilke forhold skal man være opmærksom på når man køber en ny emhætte eller emfang kan du blive klogere på her.

  • Hvad er dit behov? Man skal starte med at finde ud af hvilken type emhætte/emfang man vil have:
    - Indbygget emhætte - bygget ind i eller under et køkkenskab, der hænger over kogepladen. 
    - Indbygget udtræksemhætte - bygget ind i køkkenskabet over kogepladen og som trækkes ud når den skal bruges. 
    - Væghængt emfang – hænger på væggen over kogepladen 
    - Frithængende emfang – hænger frit over kogepladen (f.eks. over en koge-ø).

    Herefter skal man overveje om emhætten / emfanget skal være til aftræk eller til recirkulation? Bor man i lejlighed er det ikke altid muligt at installere en aftræksemhætte. Hvorfor man skal sikre sig at den emhætte eller emfang man køber kan recirkulere. Det vil sige, suge luften gennem et kulfilter, hvor den renses for lugt og fedt, og efterfølgende ledes ren tilbage til rummet, hvor den kommer fra. Husk at filteret skal skiftet ofte.

  • Hvilke designs kan man få? En anden ting mange vægter højt er, om emhætten / emfanget designmæssigt passer til køkkenelementerne og den visuelle helhed. Det er flot hvis linierne på emfanget / emhætten følger linerne i køkkenet. Har du valgt rustfrie produkter til f.eks. køleskabet eller komfuret kan den råde tråd blive fuldført ved valg af en rustfri emhætte eller emfang.

  • Hvad skal man ellers være opmærksom på?
    - At emhætten / emfanget har en tilstrækkelig sugeevne i forhold til køkkenets rumfang.
    - At emhætten / emfanget har det lavest mulige støjniveau.
    - At emhætten / emfanget har en god og tilstrækkelig belysning, som sikrer et behageligt arbejdslys.