Vask
Her finder du de mest stillede spørgsmål til vores vaskemaskiner.
Hvordan fungere tidsprogrammet på Logic Line Control maskinerne?
Ved at bruge tidsprogrammet, kan du få vasket tøj så rent som muligt - på den tid du har tilrådighed. Vælg en programtid fra 30 min. og op til 3 timer (med 15 min. intervaller). Vaskemaskinen vælger det mest optimale for, sikre en effektiv vask i henhold til den tidsramme du har valgt. Med andre ord kan du reducere programtiden, hvis du har travlt eller har få ting der skal vaskes. (W6903 modeller)
Hvordan fjerner man den gråhvid belægning i tromlen grundet kalk?
Der kan komme en gråhvid belægning i tromlen, hvis man bor i et område med hårdt vand (kalkholdigt vand). For at fjerne denne belægning hælder du en pose citronsyre, ca. 20 gram, i tromlen og kører programmet "Intensiv" ved 95 grader. Gentages efter behov.
Hvorfor bruger jeres Svanemodeller mere vand end de øvrige modeller?
Grunden til at vores svanemærkede model bruger mere vand end eksempelvis vores W6461 titanium model er at alle vores andre modeller (inkl. titanium) som standard har 3 skyl i slutskyllet og vores svanemærkede model har 5 skyl i slutskyllet. 3 skyl i slutskyllet er rigeligt for almindelige mennesker, men for personer med følsom hud eller allegikkere, kræves det at der er ekstra skylninger i slutskyllet og dette tilgodeser de skrappe svanemærkningskrav. Derudover kan jeg nævne at ser man bort fra disse ekstra skyl, så lever alle vores 3xA maskiner op til resten af svanemærkningens krav.
Hvorfor der fugtighed i tromlen i en ny udpakket vaskemaskine?
Fugtigheden i tromlen skyldes at vi tester alle vore maskiner inden de forlader fabrikken Hver eneste lille detalje, helt ned på komponentniveau, testes til at holde i mindst 15 år. Vi foretager laboratorieprøver, udholdenhedsprøver ved ekstra høje temperaturer, lækage og el-sikkerhedstest samt tester i det hjemlige køkkenmiljø.
