ASKO - Unikke fordele - Elements by ASKO kogeplader

Unikke fordele

Markedets mest effektive wokbrænder

Fusion Volcano Wok-brænderen er anderledes end de fleste andre wokbrændere. Den genererer store mængder varme, som dirigeres mod bunden af gryden i stedet for langs siderne. Den opretholder også en høj temperatur, selv når du tilsætter flere ingredienser. Den øjeblikkelige varmeoverførsel hjælper dig med at skabe perfekte wokretter hjemme i dit eget køkken.

Tredobbelt wokfunktion

Fusion Volcano Wok-brænderen har både en direkte flamme og en ekstra udvendig flamme til store gryder samt en simreindstilling til tilberedning ved lav varme. Simreindstillingen er f.eks. perfekt til at holde små gryder med sovs lige under kogepunktet.

Intelligent designede A+-brændere

Alle ASKO-gaskogeplader har særlige A+-brændere, som giver en justerbar ren flamme med meget stor varmeeffekt, der dirigeres direkte mod undersiden af gryden. De præcisionsforarbejdede flammeåbninger sikrer mindst mulig afstand til bunden af gryden. Der optages dermed mere energi, og varmen fordeles jævnt over hele grydens overflade.

Et logisk brænderlayout

Vi har udnyttet pladsen optimalt og maksimeret afstanden mellem alle brænderne. Det gør det muligt at bruge store gryder og pander på alle brændere samtidigt, uden at de rører ved hinanden. Alle vores gaskogeplader har ekstra robuste støbejernsholdere. De sikrer, at selv meget tunge gryder og pander står godt fast, og er nemme at fjerne under rengøring af kogepladen.

Perfekt styrede brændere

Alle Elements by ASKO-gaskogeplader har automatisk tænding. Du skal blot trykke grebet ind og dreje det mod uret for at tænde brænderen. Elements by ASKOgaskogeplader har en særlig individuel timerfunktion til hver brænder. Den individuelle timerfunktion kan bruges til automatisk slukning af en eller flere brændere. Når den indstillede tid er gået, høres et bip, og den timerstyrede brænder slukkes.

Udvidet serie med flexzoner

ASKOs fleksible flexszoner giver dig mulighed for at kombinere to kogezoner til én stor kogezone, så tilberedningspladsen optimeres. Med flexzoner får du den perfekte plads til store gryder og pander og stort set endeløse tilberedningsmuligheder.

Højeffektiv induktion

Tilberedning med induktion er hurtigt, nemt og sikkert. Hver zone har individuel styring og en timer, som holder styr på tilberedningstider og slukker zonerne, når den indstillede tid er gået. Induktionskogeplader i Elements by ASKO-serien er også meget sikre. Der genereres kun varme i selve gryden, uden at det omgivende område varmes op, og zonen afkøles hurtigt, når gryden fjernes. Kogepladen opvarmer kun overfladen under gryden, så grydens indhold ikke kan brænde fast, hvis det koger over. Eventuelt spild tørres nemt væk med en fugtig klud, og overfladen rengøres med almindeligt vand.

Skab og overvåg. Overlad resten til autoprogrammerne

De seks autoprogrammer angiver, når den korrekte temperatur er nået, og fastholder den korrekte temperatur under kogning, stegning, simring, grilning eller woktilberedning eller til at holde maden varm.

Når ydelse er vigtigst

I modsætning til andre kogeplader, hvor effektniveauet varierer eller endda falder med tiden, har Elements by ASKO-induktionskogeplader den samme effekt under hele tilberedningscyklussen. Det sikrer en effektiv tilberedningscyklus fra start til slut og en hurtigere og jævnere tilberedningssekvens.

Duo Fusion Gas og induktionskogeplade

ASKOs Duo Fusion er en 90 cm kogeplade, som kombinerer to energikilder; den ene er induktion og den anden er Fusion Volcano Wok-brænder. Disse to tilberedningsmetoder er kombineret i en 6 mm tyk glaskeramisk plade. Det er den idelle kogeplade til dem som elsker både gas og induktion. Duo Fusion kogeplade har en mat overflade og Easy Dial touch control også til gasbrænderen.