Den skjulte løsning
Med ASKO Vølunds nye fuldintegrerede modeller af vaskemaskiner og tørretumblere er der banet vej for en diskret skjult vaskeriløsning. De fuldintegrerede modeller er konstrueret med en flad inderlåge, hvorpå man kan montere skabslåger i det samme design, som man vælger på sin øvrige skabsindretning. Nøjagtig på samme måde, som når man f.eks. indretter sit nye køkken med en ”usynlig” fuldintegreret opvaskemaskine eller køleskab. Frontlågerne skjuler maskinerne helt og gør vaskerummet til en integreret del af din indretning i hjemmet.
Ønsker man fortsat en heldækkende stilren front, men i et andet materiale end skabslågerne, kan man som tilbehør tilkøbe stilrene låger i rustfrit stål eller sort og hvid lakeret stål. De fuldintegrerede modeller kan både indbygges som en side-by-side opstilling eller i en søjleopstilling.


